Hvordan vælger man Pladespiller?

REGA RP3

Rega RB330 tonearm til pladespiller

RB330 er en virkelig lækker tonearm hvor Rega kører al know-how og erfaring i stilling, uden at lade prisen løbe løbsk.

I forhold til den tidligere RB303 er stort set alt blevet forbedret og tunet. Bias-indstillingen er blevet forbedret, lejerne er blevet forbedret og tonearmen leveres med Regas eget stereokabel termineret med Neutrik stik af høj kvalitet. Sammenlignet med RB220 er her endnu lavere friktion, endnu mindre lejeslør og en nyudviklet, 100 grams kontravægt.

Rega RB330 er kulminationen på 35 års erfaring og det seneste i CAD og CAM-design. RB330 er den samme arm som leveres monteret når man køber en Rega Planar 3.

Rega tonearme er stort set friktionsfri og uden slør i lejerne og jo højere kvalitet en tonearm man investerer i, bliver tolerancerne naturligvis mindre og ydelsen højere.

Rega Planar 3

Med Planar 3, eller Planar Three som den også hedder, leverer Rega en kraftigt opgraderet udgave af den populære pladespiller der efterhånden har en del inkarnationer bag sig.

Engelske Rega har gennem årtier været kendt for at levere nogle af bedste pladespillere på markedet og i 2016 cementerer de deres position, som seriøs pladespillerfabrikant med den nye Rega Planar 3. Den forrige RP3 har vundet ‘What Hi-Fi Product of the Year’ ikke mindre end 5 gange, så der er store forventninger til denne nyeste model.

Planar Three er blevet opgraderet på en hel række punkter og forbedrer ydelsen på et allerede rigtig godt produkt. Pladespilleren har været under udvikling hos Rega gennem mere end to år og er om noget et bevis for, at Rega er seriøse nok til, at færdigudvikle et produkt før de sender det på markedet. Tonearmen er den tydeligste og vigtigste opgradering af Rega Planar 3 – Det er en helt ny konstruktion og den er døbt Rega RB330. Armens anti-skating, eller bias-justering, er blevet flyttet tilbage under armen og er fungerer nu i tre indstillinger som en ‘slider’ som det også er tilfældet på RP 1. Armen er i øvrigt også blevet udstyret med helt ny kabling og Neutrikstik.

Det centrale leje hvorpå den underliggende tallerken hviler er udført i messing og denne tallerken er opgraderet i et mere stift materiale. Pladetallerkenen er i øvrigt stadig udført i glas. Selv fødderne har fået en overhaling og skulle nu være endnu mere modstandsdygtige overfor vibrationer.

Plinten på Rega Planar 3 er blevet afstivet endnu mere for optimal stabilitet og tænd/sluk knappen er flyttet til et mere tilgængeligt sted på pladespilleren. Sidst men ikke mindst, kan det nævnes at Rega Planar 3 kan leveres i en virkelig flot, sort eller hvid højglanslakering som er udsmykket med det nye Planar Three logo.